Reportage fra ATMOsphere Europe 2018

Af sektionsleder Esben Vendelbo og fagleder, køleteknik Christian Heerup, Teknologisk Institut.

ATMOsphere Europe 2018 fandt sted d. 19-21 november 2018 og tiltrak over 400 deltagere. Denne gang blev arrangementet afholdt ved Gardasøen i Norditalien. Det lyder jo eksotisk, men i november måned er det sparsomt med turister når temperaturen er lige over frysepunktet og med hyppige byger. Arrangøren er Shecco, som er en interesseorganisation, der arbejder for at fremme markedsvilkårerne for naturlige kølemidler.

Deraf også navnet ATMOsphere, fordi brugen af de naturlige kølemidler er et meget kraftigt instrument i den grønne omstilling, hvor det gælder om at fortrænge kølemidler med høj drivhuseffekt for at nedbringe køleindustriens bidrag til den globale opvarmning. ATMOsphere-arrangementerne startede for cirka 10 år siden og omfatter nu udover Europa også Asien og Nordamerika. ATMOsphere udmærker sig til forskel fra traditionelle faglige arrangementer ved at inddrage en bredere kreds af interessenter; det vil sige, at der ud over universiteter og videns-institutioner deltager policy-makers og beslutningstagere, lige fra forskellige nationale miljøagenturer, EU-parlamentet, producenter, installatører og ikke mindst slutbrugere, hvor især de store supermarkedskæder i varierende grad er repræsenteret.

Den største vækst sker indenfor anvendelsen af COtil kommercielle køleanlæg. Det blev afspejlet af flere indlæg fra både producenter og slutbrugere. De teknologiske landvindinger i form ejektorer og parallelkompressorer, øger effektiviteten af kommercielle køleanlæg der anvender CO2, som nu er på højde med eller overgår de traditionelle kølemidler også i varmere klimaer. Dette er med til at de store internationale aktører kan udrulle CO2 som en generel løsning uanset den geografiske placering af butikken. Olaf Schultze fra Metro fortalte om, hvordan COgradvist bliver introduceret ved nye installationer. Blandt andet har Metro nu 6 transkritiske CO2 anlæg i Rusland.

Dette er et godt eksempel på, hvordan en koncerns strategi om at reducere miljøpåvirkninger bliver udmøntet ved valg af en teknologi, som nok ikke havde været første valg, hvis de lokale aktører enerådende havde kunnet bestemme. Denne udvikling er med til at accelerere introduktionen af de nye teknologier og knowhow på de nye markeder og gør det nemmere for de virksomheder, som følger efter. Metro har også en stor bestand af anlæg med traditionelle kølemidler. Her var det interessant at høre, hvordan lækageraten varierede fra anlæg til anlæg og især at den i hvert fald for Metro er meget afhængig af, hvilken region anlægget befinder sig i. Middelværdien for lækageraten er 8 %, men med en meget stor spredning fra få procent i Europa til over 20 % i Asien. Herhjemme var lækagerater på 20 % ikke ualmindelige før introduktionen af kølemiddelafgiften i 2001.

Det er tankevækkende at se en tilsvarende erfaring gøre sig gældende på globalt plan; et dedikeret fokus og opbygning af kompetencer kan markant ændre lækageraten og dermed miljøbelastningen fra kølemidlet. Denne udvikling er vigtig for at nedsætte miljøbelastningen for den store bestand af anlæg, som kun gradvist kanskiftes ud til naturlige kølemidler.

En stor udfordring er manglen på veluddannede installatører indenfor anvendelsen af CO2 som kølemiddel. I Europa er der en række tilbud som har sikret muligheder for efteruddannelse, men der er dog stadig et behov for montører med de rette kompetencer, da efterspørgslen er stigende på grund af det voksende marked. Dette bliver anset som værende én af de større hindringer for udbredelsen af CO2 som kølemiddel. Værre ser det ud, når vi når ud over Europas grænser. Med undtagelse af Japan og Nordamerika ses her en situation, hvor veluddannede installatører indenfor CO2 er ikke-eksisterende eller ekstrem mangelfuld. Hvis en supermarkedskæde vælger at satse på CO2 i et nyt land, skal installatør-kompetencerne derfor hentes fra udlandet eller opbygges fra bunden. Dette gør udbredelsen af CO2som kølemiddel svært. 

Metro rapporterer om en væsentlig forbedring af energinøgletal opgjort i kW per meter salgskølemøbel per år, hvor udviklingen med anvendelse af CO2 og lukkede kabinetter har sænket tallet fra 5000 til 2000 kW/m year. Denne udvikling indikerer også betydningen af at stille krav til salgskølemøblernes minimum energieffektivitet via Ecodesign, der sammen med energimærker vil muliggøre sammenligning på et ensartet grundlag. Forordningerne for Ecodesign-krav og energimærkning af salgskølemøbler forventes at blive endeligt vedtaget d. 29. januar og træde i kraft d. 1. september 2020.

Den nye standardiserede information vil gøre det nemmere for detailhandlensindkøbere og tekniske afdelinger at vælge det mest energi-rigtige møbel på et oplyst grundlag. En stor del af ansvaret for at energieffektive og kosteffektive løsninger opnås ligger ved slutbrugeren. Som Armin Hafner fra NTNU sagde under sin præsentation med titlen ‘latest CO2 refrigeration trends’:

“The retailer should make the right demands and ask the right questions.”

En anden vigtig trend er anvendelsen af de nye komponenter udviklet til CO2 i forbindelse med kommerciel køling, til industrielle køleanlæg. Denne udvikling, som vi også ser i Danmark, er i høj grad også en trend på Europæisk plan. Flere indlæg fra både komponentleverandører og installatører kom ind på forholdet mellem ammoniak og CO2 til mindre industrielleanlæg. Giacomo Pisano fra Dorin nævnte, at de nu har en CO2-kompressor på markedet med en køleeffekt på 190 kW. Kompressorer af denne størrelse er både interessante for større kommercielle og mindre industrielle anlæg. Investeringen i anlæggene bliver mindre, idet større effekter kan nås med færre kompressorer og det gør investeringen mindre.

Udrulningen af CO2 er afgørende for de vækstrater som danske virksomheder oplever. Det vidnede indlæg fra Danfoss og Advansor om, men også andre virksomheder har del i væksten – blandt andre HB products, som med sin kapacitive følerteknologi kan mærke en global interesse for sine løsninger til regulering af fordampere.

Flere diskuterede betydningen af at reducere fyldningen på ammoniak anlæg, de såkaldte ”low charge ammonia”-anlæg og hvordan man bedst karakteriserede denne type anlæg. På trods af den omfattende europæiske lovgivning på området er det fortsat nationale love der skal udmønte krav til arbejdssikkerhed og krav vedrørende beredskab og brand mm. Der blev diskuteret behovet for at harmonisere disse regler og samtidigt erkendt, at udsigten til dette var meget lang, hvis det nogen sinde bliver muligt. Trods dette er der i forskellige lande en erkendelse undervejs om at det vil være nødvendigt at modificere reglerne, hvis de miljømæssige fordele ved de naturlige kølemidler skal udnyttes i større skala. Blandt andet har Frankrig hævet grænserne for størrelserne af anlægsfyldninger med ammoniak. Og omvendt, hvis fyldningen i ammoniakanlæg kan begrænses ved bedre tekniske løsninger, vil anvendelsen af dette kølemiddel kunne stige til også at omfatte anlæg, hvor brugen af ammoniak traditionel thar været meget begrænset på grund af nationale restriktioner.

Flere indlæg på konferencen fremhævede ammoniak som det ideelle kølemiddel, især for større anlæg og også i varmt klima. Paul Arrowsmith fra Sainsbury fortalte om et logistiklager med ammoniak med en kapacitet på 3,4 MW. Tilsvarende fortalte Enrico Zambotto fra Arneg om et stort kaskadekøleanlæg med ammoniak og CO2, der betjener et lager med en kapacitet på 100.000 m3.

Som det nok er de fleste bekendt er der en meget sto rudbredelse af kulbrinter i køleskabe, men også indenfor mindre luftkonditioneringsanlæg er kulbrinten propan nu en mulighed, i hvert fald på det asiatiske marked. To barrierer for anvendelsen af propan som kølemiddel i luftkonditioneringsanlæg har tidligere været mangel på kompatible kompressorer og en frygt for brandfare idet propan er kategoriseret som et A3 kølemiddel. Klara Skakanova fra Shecco fortalte, at der nu er installeret 600.000 af disse anlæg. Det er ganske vist en dråbe i havet i forhold til størrelsen af det globale marked, men det indikerer en vigtig milepæl. Mon ikke at vi også efterhånden også vil se anlæg med propan introduceret på det danske marked? Herhjemme er denne type anlæg nok bedst kendt som luft/luft varmepumper, som blandt andet anvendes meget i sommerhuse.

Jürgen Süss fra tyske Efficient Energy fortalte om et klimaanlæg installeret i en kontorbygning, der benytter vand som kølemiddel, og hvor hovedparten af energien blev leveret af solceller. Anlægget er designet til en fremløbstemperatur på 18 °C og kan leveres i moduler af 25, 35 og 45 kW. Derforventes at være installeret 70 anlæg med udgangen af 2018. Dette giverspændende perspektiver for vanddamp-teknologien, som supplerer anlæg fra Johnson Control (1 MW) og Kawasaki (350 kW).

For anlæg integreret med fjernvarme blev hvert sin ende af spektret repræsenteret af GEA henholdsvis Purix. Kenneth Hofmann modtog påvegne af GEA en pris for årets ”Best-in-Sector – Industrial”-pris og fortalte om anlægget med fire stk. ammoniak-varmepumper med en samlet kapacitet på 40 MWsom drives af E.ON. Anlægget udnytter overskudsvarme fra Malmö’s rensningsanlæg til produktion af fjernvarme som forsynes til 100.000 af byens boliger. Lars Munkø fra Purix fortalte om små absorptions køleanlæg med en COP på 0,8 som drives med energi fra fjernvarmenettet om sommeren til drift af klimaanlæg. Med energi fra affaldsforbrænding, som nogle fjernvarmeværker har kontraktlig forpligtelse til, kan det måske være en miljømæssig attraktiv løsning?

Anvendelsen af naturlige kølemidler har længe været i en rivende udvikling – en udvikling der kun bliver accelereret i disse dage grundet en kraftig stigning i prisen på HFC kølemidler, som følge af EUs nedfasningsplan med tilhørende kvoteordning. Paletten af anvendelsesmuligheder for de naturlige kølemidler bliver stadigt udvidet med nye teknologiske løsningerdrevet af stigende efterspørgsel fra slutbrugerne på de ”grønne” løsninger. Det er en vigtig udvikling, set med klimabrillerne på, som kun kan gå for langsomt. Det skal dog være en udvikling under kontrol med den rigtige know-how til rådighed, så det sikres at gamle anlæg afvikles korrekt og de gode fremtidssikrede og økonomisk rentable løsninger er til rådighed og vælges af slutbrugeren på et oplyst grundlag.  

______________________________________________________________________________

Se mere om ATMOsphere HER

ATMOsphere Europe 2018 blev afholdt ved Gardasøen i Norditalien. Se flere billeder HER