Nyt fra medlemmer – NorthQ: Dansk tech-iværksætter lander millionordre i Filippinerne

Integrerede Energisystemer og digitalisering
Intelligente bygningsapplikationer og energiadfærd

Behovet for energioptimering i kontorbygninger har sikret den danske tech-iværksætter NorthQ en millionordre i Filippinerne.

Efter mere end to års forarbejde er direktør Christian von Scholten, NorthQ, netop vendt hjem med en kontrakt om eksport af firmaets databaserede energispare-løsninger til den
internationale tech-virksomhed Cortex Technologies Corporation, der administrerer en række store, kommercielle ejendomme i Filippinernes hovedstad Manila.

”Kontrakten åbner store muligheder for os. Filippinerne har et stort energispild og samtidig den el-pris i Asien, så selv mindre besparelser vil kunne mærkes på bundlinjen,”

siger Christian von Scholten, der grundlagde tech-virksomheden NorthQ i København for 12 år siden.

”Herhjemme har vi aftaler med danske kommuner og boligselskaber, der anvender vores sensorer og databaserede energiløsninger til at spore og begrænse energitab i kontorbygninger og boligblokke,” siger NorthQ-direktøren.

Aftalen med firmaet på Filippinerne blev grundlagt i 2017, da NorthQ blev udvalgt til at deltage i dansk erhvervsdelegation organiseret af CLEAN, der er Danmarks grønne energi og
miljøklynge.

”Under besøget i Manila fik vi lejlighed til at demonstrere vores grønne teknologi, og med hjælp fra CLEAN og Danmarks Ambassade i Filippinerne fik vi de rigtige kontakter, der nu har sikret os en kontrakt og en distributøraftale med Cortex,”

 

siger direktør Christian von Scholten.

Udover at levere sensorer og databaserede analyser skal NorthQ også stå for uddannelse af medarbejdere hos Cortex Technologies Corporation, der er en del af konglomeratet
Concepcion Industrial Corporation (CIC).

NorthQ er både medlem af CLEAN og Innovationsnetværket Smart Energy, og du kan besøge deres hjemmeside lige HER