Digitalisering på dagsordenen på EHPA Heat Pump Forum 2019

Varmepumpe- og køleteknologi

Af Claus S. Poulsen og Lasse Søe, Teknologisk Institut.

Martin Forsén, President of EHPA byder velkommen. Source: EHPA

Ingen kan vel være i tvivl om, at varmepumper spiller en central rolle i omstillingen til et fossilfrit samfund. Og ingen kan vel være i tvivl om, at energi og klima spiller en central rolle i den offentlige debat – både i Danmark og i mange af vores nabolande. Se bare de mange klimademonstrationer rundt omkring i Europa og den meget store opmærksomhed, som flere unge har fået i klimadebatten anført af Greta Thunberg fra Sverige, som har sat gang i en bølge, der i øjeblikket gennemskyller hele Europa.

Med dette som afsæt var det fantastisk at opleve dette års udgave af Heat Pump Forum i Bruxelles, som var arrangeret af EHPA (European Heat Pump Association). Her var en lang række meget centrale folk fra den europæiske varmepumpebranche samlet til to dages konference. Hele arrangementet blev skudt i gang af 11-årige Marian Jones, som repræsenterer ”Kids for Climate”.

Marian Jones, Kids For Climate. Source: EPHA

Det faktum, at den næste generation har så meget fokus på vores planet, og at det faktisk betyder noget for de unge, hvad den ældre generation gør ift. at opsætte målsætninger og igangsætte initiativer, som skal sikre, at vi når disse målsætninger, giver en tro på, at vi måske alligevel kan nå at begrænse skaderne, hvis vi skynder os. Men det skal også gå stærkt. Selvom hele EU har opsat ambitiøse målsætninger for CO2-udledningen, synes det svært at nå målene, og de 1,5 graders temperaturstigning, som oprindeligt var målet, synes meget langt væk. Som Marian Jones fra Kids for Climate udtrykte det: ”Det handler og liv og død”. Og ja, det gør det faktisk, for konsekvenserne af en temperaturstigning højere end de 1,5 grader er skræmmende.

EU-Kommissionen har udarbejdet en langsigtet strategi – ”A clean planet for all” – som udstikker målsætninger frem mod 2050. Kun ved at stå sammen og sikre, at alle tager problemerne MEGET alvorligt, synes det realistisk at nå målene.

Bygninger, som står for ca. 40 % af det samlede energiforbrug i EU, er en af de allervigtigste nøgler til at begrænse udledningen af CO2. Og her er opvarmning, som er baseret på vedvarende energi, helt afgørende for, at området kan bidrage til at opfylde målsætningerne.

Varmepumper spiller som nævnt også en central rolle i omstillingen. Men samtidig trækker en række groteske rammevilkår i den helt anden retning. Bl.a. pegede flere på det faktum, at forholdet mellem kWh-priserne på gas og el er stærkt medvirkende til at begrænse udbredelsen af eldrevne varmepumper. El er simpelthen markant dyrere end gas – bl.a. i lande som f.eks. Belgien. Samtidig er flere af de store lande i EU ikke rigtigt med til at understøtte de indgåede aftaler. Og selvom vi netop har haft et Parlamentsvalg i EU, synes vejen til et 100 % ”decarbonised” samfund meget meget lang. Netop ”decarbonisation” var et tema, som flere af indlæggene kredsede om, og som jo er den helt overordnede målsætning – altså at vi kan varme, køle, transportere os etc. uden at udlede CO2 til atmosfæren.

Men det handler ikke kun om vedvarende energi i forsyningen. Også energieffektivisering spiller en afgørende rolle, ligesom transportsektoren også må tage sin del af ansvaret. EU har lavet rigtigt meget papirarbejde – bl.a. en strategisk vision og masser af baggrundspapirer og rapporter, som fylder mange reolmeter. Men budskabet fra bl.a. Jacques Delors Energy Centre var, at målene kun kan nås, hvis man bruger alle de nødvendige værktøjer fra værktøjskassen. Ikke kun VE-teknologier, men også teknologier til carbon capture and storage må videreudvikles og være en del af den løsning, som bringes i spil.

Ifølge EHPA’s statistik står der næsten 12 mio. varmepumper i Europa nu. Dette synes jo at være et stort tal, men de 12 mio. udgør stadig under 10 % af den samlede bygningsmasse. Og selvom varmepumper også har et kæmpepotentiale i den kollektive varmeforsyning, er der lang vej igen. I lande som Tyskland skal den kollektive varmeforsyning (fjernvarme med varmepumper) udvikles i et helt anderledes tempo end nu, samtidig med at små decentrale varmepumper bliver rullet ud i områder uden mulighed for kollektiv forsyning.

På konferencen blev et nyt initiativ i Frankrig præsenteret. Her lancerer man en ny støtteordning i et forsøg på at fremme de individuelle varmepumper, hvor mindre bemidlede familier kan købe en varmepumpe til 1 Euro, og hvor der gives en prisreduktion på 50 % til alle andre. Derudover var der generelt en del diskussioner omkring vigtigheden af installationen af varmepumperne. Gøres dette ikke korrekt, bruger varmepumperne alt for meget energi, og de bidrager dermed ikke med det fulde potentiale til CO2-reduktionen.

Nu står der jo digitalisering i artiklens overskrift. Vi har gennem årerne hørt meget om Smart Grid, Smart Energy, Smart det ene og Smart det andet. Men lige nu, hvor vi står foran en historisk udrulning af VE-teknologier i energisystemet (og løsninger, som går på tværs af teknologier), øges kompleksiteten betragteligt. Hvis det fulde potentiale skal nås, skal den rigtige energiform anvendes på det rigtige tidspunkt. Og her skal alle systemerne kunne spille sammen – altså både elsystemet, gasnettet og fjernvarmen. Og her er digitaliseringen ”det nye sort”. For kun gennem kommunikation på tværs af forsyningerne, samtidig med at forbruget kendes, det fremtidige forbrug er forecastet, og de enorme datamængder er delt mellem aktørerne, kan de vedvarede energikilder rulles ud i det tempo, som er nødvendigt.

Det er i øvrigt en fornøjelse at være dansker i dette fine selskab. Danmark bliver flere gange nævnt som foregangsland og rollemodel – bl.a. de mange store byer (herunder f.eks. Aarhus), som sætter egne ambitiøse mål omkring et CO2-frit bysamfund. Dette bemærkes ude omkring i Europa, og den store udbredelse af fjernvarme i Danmark fremhæves som en meget stor fordel, når udledningen af drivhusgasser skal reduceres med den hastighed, som er aftalt.

Danmark havde også en bemærkelsesværdig stor delegation af folk med til arrangementet i Bruxelles, som – ud over denne artikels forfattere – også talte både producenter af varmepumper, udstyrsproducenter, rådgivere, energiselskaber, brancheforeninger samt en embedsmand fra Energistyrelsen. Det er dejligt at se, at Danmark er så flot repræsenteret, samtidig med at vi flere gange bliver fremhævet som værende meget langt fremme i arbejdet med reduktion af CO2-udledningen. Danmark har også flere gange været vinder af konkurrencen som årets varmepumpe-by – heat pump city of the year – en titel, der dog i år gik til Tampere i Finland.

To af indlæggene på konferencen stod der også danskere bag, nemlig et indlæg af Christian Jensen fra Viegand og Maagøe omkring anvendelsen af varmepumper hos CP Kelco, hvor varmen afleveres til Køge Fjernvarme, samt et indlæg af Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet omkring anvendelsen af varmepumper i fjernvarmesystemer. Begge indlæg, som igen understreger, at vi gør meget i Danmark, og at vores indsats anerkendes i vores nabolande. 

Afslutningsvis står kun tilbage at pege på det helt afgørende. Nemlig at alle bliver nødt til at gøre noget, hvis vi skal nå de opsatte klimamål. Og det drejer sig ikke kun om at begrænse flyrejser, at spise mindre oksekød, at købe elbiler i stedet for at bruge diesel, og at varmepumper endelig bliver rullet ud. Der skal trækkes i alle håndtag. For at sætte tingene lidt i relief har byen Leuven i Belgien, som ligger ca. 25 km uden for Bruxelles, og som har ca. 100.000 indbyggere, igangsat en lang række initiativer i bestræbelserne på at være ”decarbonised” i 2030. De regner med at investere ca. 400 mio. EURO pr. år i disse projekter, hvilket svarer til ca. 4.000 EURO pr. år pr. indbygger. Det er meget store tal, men viser jo meget godt, hvad det er, der skal til, hvis vi skal nå i mål.

Læs mere om konferencen på http://www.hp-forum.eu/ og se flere billeder her nedenfor

Netværk, paneldebat og udstilling. Source: EPHA