Q&A: Dynamisk Elektrolyse

Effektelektronik
Energilagring
Integrerede Energisystemer og digitalisering

Søren H. Jensen fra DynElectro Aps giver her et indblik i, hvordan arbejdet med projektet Dynamisk Elektrolyse (DynEl) har været, og hvilke resultater, man er kommet frem til.  

 Q: Hvad handler projektet om og hvorfor er det unikt?

A: Strøm fra sol og vind kan ved hjælp af elektrolyse omdannes til grønne brændstoffer, der kan lagres.

For at sikre balance mellem strømforbrug og produktion, er det vigtigt, at elektrolysen kan ændres i takt med strømproduktionen.

Højtemperaturelektrolyse er en særligt effektiv form for elektrolyse. DynEl-projektet videreudvikler en ny metode, patenteret af DynElectro ApS, der muliggør dynamisk elektrolyse med højtemperaturelektrolysestakke i MW-størrelse.

Q: Hvad er jeres motivation for deltagelse i projektet?

A: DynElectro ApS ønsker at styrke den danske position inden for højtemperaturelektrolyse, samt sikre den videre anvendelse af det udtagne patent på området. 

Q: Hvilken betydning har muligheden for deltagelse i projektet haft for jer?

A: DynEl-projektet muliggjorde test af den patenterede metode på en højtemperaturelektrolysestak. Desuden gav projektet DynElectro ApS muligheden for at samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Energiteknologi, hvor vi videreudviklede styringsmetoden, så den kan bruges på meget store elektrolyseanlæg.

Søren Højgaard Jensen, DynElectro Aps

Q: Hvordan har det været at arbejde sammen med andre virksomheder og videninstitutioner?

A: Samarbejdet med Aalborg Universitet har været rigtigt godt. Det var meget spændende at være med til at videreudvikle den patenterede styringsmetode. Hybrid Greentech ApS, har lavet en god rapport om mulighederne for øget indtjening på elektrolysesystemet, ved samtidigt at producere systembærende egenskaber til elnettet, f.eks. salg af frekvensreguleringsreserver.

Q: Hvad er den vigtigste nye viden I har fået gennem arbejdet i projektet?

A: Videreudviklingen af den patenterede styringsmetode er nok det vigtigste resultat af projektet. Derudover er det kvantificeringen af den øgede indtjening, som styringsmetoden muliggør på salg af frekvensreguleringsreserver. 

Q: Hvad er ”next step”?

A: Det næste skridt er at få testet den patenterede styringsmetode på kommercielle stakke i så lang tid, at vi kan sige noget om levetiden. Et andet projekt har vist at styringsmetoden kan øge levetiden for enkelt-celler (en elektrolysestak består af mange celler) helt op til 4 gange. Derudover skal vi have demonstreret den videreudvikling af styringsmetoden som Aalborg Universitet og DynElectro ApS lavede i DynEl projektet. Aalborg Universitet og DynElectro ApS er derfor gået i gang med at søge Innovationsfonden om støtte til denne demonstration.

Sådan ser en fastoxidelektrolysestak ud. Her testes styringsmetoden på DTU. (Foto: DynElectro)

 

Læs mere om projektet Dynamisk Elektrolyse HER 

– og hvis du vil vide mere om bobleprojekter i Inno-SE kan du finde det HER