Byggeri, der fremmer bæredygtig adfærd

Formålet med projektet er at indsamle viden om, hvordan man bedst udformer boliger, så de understøtter bæredygtig og energibesparende adfærd – og så man får mest mulig ud af den installerede energiteknologi.

Projektets fokusområde samt faglige indhold ses som et stort miljø- og energimæssigt potentiale i at få viden om, hvordan man kan udforme boliger, så de inviterer til bæredygtig adfærd. Projektet vil derfor gerne undersøge og beskrive helt konkret, hvordan dette gøres – både ifm. nybyggeri og ifm. ombygning af eksisterende bygningsmasse. Særligt renovering af den eksisterende bygningsmasse vil være i fokus i de kommende år, og det vil derfor også blive et væsentligt aspekt i dette studie.