CoConferenceday

CoConference kulminerer i et brag af en CocConferenceDAY torsdag 12. okt. kl. 9.30-18.00 hos Roskilde Universitet!

CoConference-day forbinder virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og innovatører og sætter scenen for, hvordan vi sammen kan udforske social innovation.

 

Vi skal forstå og overkomme barrierer – økonomiske, politiske, sociale og praktiske – for at skabe forandring. Vi skal samarbejde og samskabe på tværs af sektorer, erhverv og fagligheder. Vi skal blive inspireret og finde nye løsninger såvel som samarbejdspartnere.

Deltag og bliv inspireret af faglige oplæg og dygtige talere. Mød organisationer, innovatører, investorer, business angels og fagfolk, når første del af CoConference-day skydes i gang.

Innovatører, som har arbejdet på at løse udfordringer stillet af Challengers i forløbet op til CoConferenceday deltager på dagen, hvor de bliver eksponeret for andre innovatører, organisationer og nye potentielle samarbejdspartnere. Innovatørerne bag de bedste og mest lovende løsninger vil indgå i one-on-one meetings med Challengers og modtage de sidste inputs inden den store pitchrunde. Her pitcher de bedste løsninger for Challengers og et dommerpanel samt en bred skare af deltagere.

Dagens formelle program afsluttes med et brag af en kåring! Challengers kårer vinderen blandt innovatørerne på netop deres udfordring og kvitterer med flotte præmier, der skal sikre det videre forløb. FN’s Verdensmål skal også hyldes. Et dommerpanel kårer, på tværs af udfordringer, én vinder for størst impact.

Kom og bliv inspireret af nye ideer og bliv klogere på morgendagens løsninger. Mød interessante mennesker og netværk over en øl eller et glas bobler, når der åbnes op for torsdagsbar. COoperation igangsættes med håndtryk og samarbejdsaftaler i VIP-loungen, som danner rammerne for THE NEXT STEPS.

CoConference er den første af sin slags. En event inden for social innovation og entreprenørskab i tre engagerende steps – fra løsningsudvikling, præsentation til reel virkeliggørelse. De rette løsninger, vil have mulighed for at blive realiseret i COoperation med partnere, som stiller stærke kræfter til rådighed. Sammen løser vi morgendagens udfordringer! Læs mere om CoConference HER.

CoConference arrangeres af CORO i samarbejde med Challengers: Boligselskabet Sjælland, FORS, INSP!, KARA/NOVEREN, ROCKWOOL, Roskilde Festival og Roskilde Kommune. Samt Roskilde Kommune Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, Advisory Board for Socialøkonomi, CLEAN, ConAct, EASJ, erhvervsFORUM Roskilde, CAPNOVA, Innovationsnetværk for Miljøteknologi, Innovationsnetværket Smart Energy, Musicon, Nudge Crowd, Roskilde Universitet og Væksthus Sjælland.