ARPA-E konference og tur 2016

Innovationsnetværket Smart Energy planlægger i samarbejde med CLEAN at arranger en delegation til ARPA-E Energy Innovation Summit 2016, som finder sted 29. februar – 2. marts. Hensigten er at sammensætte et ugeprogram med ARPA-E konferencen som omdrejningspunkt, hvorfor fokus er på at hente inspiration og udforske fremtidens energiteknologier. Foruden deltagelsen på konferencen er det tiltænkt at have en række møder og studiebesøg med relevante partnere og eksperter. Turen vil blive arrangeret i tæt samarbejde med Eksportrådet, som har et omfattende netværk i Washington D.C. og USA generelt.

Derudover er CLEANs søsterklynge The Research Triangle i North Carolina også deltager på messen, hvilket åbner op for konkrete matchmaking-aktiviteter sammen med deres medlemmer. Deltagelse i denne delegationstur er derfor en god mulighed for at skabe et netværk til amerikanske eksperter og regeringsledere, som på sigt vil kunne skabe en indgang til det amerikanske marked, samtidig med at der skabes en indsigt i, hvilke tendenser fremtidens energi innovation vil byde på.

Det amerikanske Department of Energy’s Advanced Research Projects Agency-Energy (ARPA-E) er vært for ARPA-E Energy Innovation Summit. ARPA-E investerer i banebrydende ideer, der skal forme Amerikas fremtidige energiteknologier. Deres programmer er skabt til at løse kritiske udfordringer inden for energi-innovation, og ARPA-E-finansierede projektteams modtager hands-on vejledning til at opfylde ambitiøse milepæle, der flytter grænserne for energi-innovation og hjælper til med at flytte deres teknologier ind på markedet. Det er netop denne viden og disse nye teknologier, der bliver fremvist på konferencen, og som dermed er omdrejningspunktet for diskussionerne om fremtidens energiforsyning.

ARPA-E Energy Innovation Summit er en årlig konference og udstilling af nye energiteknologier, som afholdes hver februar i Washington D.C. Konferencen tiltrækker hvert år mere end 2.000 deltagere, der repræsenterer et bredt udsnit af førende amerikanske og internationale eksperter og organisationer inden for energi-innovationsområdet. Fokus er på fremtidens energiteknologier og facilitering af samarbejder, der kan være med til få nye energiteknologier ind på markedet. Det er stedet at møde personer fra USA’s banebrydende teknologivirksomheder, regeringsledere, iværksættere og forskere.